Din indkøbskurv er tom.
Handelsbetingelser for All4u.dk
All4u.dk er ejet af:
JKA Trading ApS
Maglegårds Alle 136
2860 Søborg
CVR: 27976212
Købet gælder, når du som kunde modtager en faktura fra All4u.dk
Der tages forbehold for prisfejl mv. som følge af valutaændringer, krig, terror, naturkatastrofer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl.
Der tages forbehold for udsolgte varer samt forsinket leveringstid hos All4u.dk´s grossister.
Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris. Afhentningsvarer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved prisfald eller stigning.
Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske på samme måde som bestillingen er foretaget. Alternativt kan det ske ved, at fremsende en e-mail til info@all4u.dk med mærket "Afbestilling". Her skal bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå. Er der allerede modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail, kan denne returneres til afsender med teksten "Afbestilling" indsat i emnetekst. Afbestilling bør ske samme dag, som bestillingen er foretaget.
All4u.dk opbevarer selve ordrebekræftelsen efter den er fremsendt til kunden.
De mulige betalingsmåder er som minimum:
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. Vedlæg original faktura påført dit bankkontonr. Oplys gerne hvorfor du returnerer varen - evt. pr. mail til info@all4u.dk.
Varer som returneres uden betalt fragt eller porto eller sendt pr.efterkrav afvises af All4u.dk.
Returadresse:
All4u.dk
Maglegårds Alle 136
2860 Søborg
E-mail: info@all4u.dk
BEMÆRK! Der ydes ingen fortrydelsesret på varer, der fremstilles specielt efter individuelle behov, såfremt fremstillingen eller tilpasningen er påbegyndt. Fremstillingen eller tilpasningen påbegyndes ved ordremodtagelsen og fortrydelsesretten bortfalder derfor.
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og All4u.dk har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.
All4u.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles All4u.dk indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder All4u.dk returneringsomkostninger i rimeligt omfang.
Ved kundens returnering af defekte eller forkerte varer til All4u.dk, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr på 100 kr. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning. All4u.dk forbeholder sig retten til at opkræve dette gebyr samt forsendelsesomkostninger pr. efterkrav, såfremt der ikke foreligger en kreditaftale. Varer bør returneres med en fakturakopi, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet. Varer der ikke indgår under reklamationsretten og som modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til vores udgifter til nødvendig og forsvarlig emballage.
Alle produkter, der returneres til All4u.dk skal være forsvarligt indpakket. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at dine rettigheder bortfalder. All4u.dk anbefaler, at varen returneres via Post Danmark, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Danmarks system og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til All4u.dk. Yderligere har kunden mulighed for at kunne efterlyse pakken, såfremt udlevering ikke har fundet sted.
Såfremt der måtte opstå tvivlsspørgsmål, bedes du venligst kontakte os på info@all4u.dk.